mandag den 11. oktober 2010

Min Halloween fest.

Ved ikke lige hvad der gik galt med min blog i går, jeg tror jeg glemte at få gemt det sidste indlæg jeg fik skrevet.
Men pyt nu med det, jeg prøver bare igen ;)

Hele denne her uge skulle jo ende med en fest over et bestemt tema. Jeg valgte Halloween, da det er lige rundt om hjørnet.

Så jeg tog på indkøb, for at finde lidt pynt til formålet :)

Derefter begyndte jeg at spekulere over menuen. Egentlig ville jeg have lavet græskartærte, men de græskar jeg kunne finde, så ikke særlig appetitlige ud. Så derfor tænkte jeg lidt anderledes, og valgte noget som var trygt og rart for børnene, midt i alt de uhyggelige Halloween tema ;) Så valget faldt på boller i karry med ris.


Så tænkte jeg videre til noget dessert. Og her ville jeg have lidt med noget rød farve, som var lidt blodagtig ;) Og det eneste jeg lige kunne komme på, var yoghurt med røde og blå bær. Min middag var lavet ud fra hvad jeg vidste mine egne børn ville spise, så derfor ikke noget med rødgrød ;)




Bagefter fik jeg pyntet bordet med lidt forskelligt Halloween pynt :)



Min opgave lød også på, at gæsterne skulle have en opgave, og de skulle også lære noget. Så jeg lavede et vendespil med rimord. Alle vokalerne blev røde, og dem der rimede havde de samme røde bogstaver. Samtidig var der et billede på kortet af det ord det stod. Der blev lagt et kort på hver tallerken, og det tilsvarende kort med bagsiden opad på bordet. Gæsterne skulle så trække et kort, og de skulle så sidde på den plads hvor makkeren lå. Mine børn var gæster, og de synes det var rigtig sjovt ;) De resterende kort havde jeg lagt i par på bordet, så de kunne se hvad det gik ud på.





Det var alt for denne praktisk-musiske uge. Det har været sjovt og lærerigt at være med til. Og jeg har fået øjene op for det at blogge, så jeg har bestemt mig for at fortsætte :) Så må vi se hvad den kommer til at indeholde fremover :)


søndag den 10. oktober 2010

Igang igen efter sygdom.

Efter at have ligget syg det meste af ugen, må jeg vist hellere få skrevet lidt herinde :)
Jeg fik lavet min musikopgave færdig. Det var hyggeligt at arbejde med de forskellige musikstykker. Og samtidig også lærerigt.
Jeg har været lidt i tvivl om jeg skulle vælge musik som mit andet liniefag, men jeg tror jeg er blevet bekræftet i denne uge i, at det er musik jeg skal have ;)

onsdag den 6. oktober 2010

Musikopgaven

Så kom jeg igang med opgaven til musikopgaven. Det er ret hyggeligt at sidde og lytte til musik :)

Jeg har også været inde og læse flere af de andre afleveringer i dag. Spændende hvor meget forskelligt der kommer ud af den samme opgave.

tirsdag den 5. oktober 2010

Så blev mit madhovede færdigt :)

Dagen i dag er blevet brugt til at få lavet min madsko. Det blev til frk. Madhovede ;)
Jeg startede med at finde den sko jeg ville bruge, og det blev til en meget udtrådt og tyndslidt sandal fra min søn.

Derefter fandt jeg diverse madvarer frem.

 Og så gik jagten ind på en limpistol.... Det var den største udfordring i forløbet, for sådan en havde jeg ikke. Men det lykkedes til sidst at låne mig frem til en, og forvandlingen af sandalen kunne gå i gang.


Jeg stillede det hele frem på bordet, og min datter på 8 kom og hjalp mig, med den kommentar, at hun glædede sig til hun selv skulle have hjemkundskab, så hun også kunne lave sådan en sko ;)




Hun var med til at lave historien om frk. Madhovede der skulle giftes med hr. Porremand. Meget hyggeligt, at lave sammen med hende :)

mandag den 4. oktober 2010

Den første dag med praktisk musisk kursus.

Så gik den første dag med det her kursus. Jeg er netstuderende, og har gået herhjemme hele dagen og tænkt over hvad jeg ville lave af opgaver. Jeg har valgt at lave opgaven i hjemkundskab og musik. Det er lige de to der lyder mest spændende :) Jeg glæder mig til at komme igang, og at lave noget andet end at læse hele dagen ;)